Mærk roen sænke sig mens du bliver varmet igennem. Lad dine sanser flyde frit, og duft de æstetiske dufte, der hældes på de varme sten i saunaen. Saunagus er for 16+ år.
Saunagus kommer af det tyske ord aufguss, der betyder damp, og foregår ved at vand og olier bliver hældt på de varme saunasten. Saunagusmesteren bruger sit håndklæde til at fordele varmen og olierne i saunaen, så deltagerne mærker og dufter de æteriske olie- og duftblandinger.
Gusmestre har hver især deres egen stil. Derfor kan det være meget forskellige oplevelser du får.
Velvære og afslapning vil typisk være det, deltagerne vil opleve under og efter saunagusen, da blodgennemstrømningen øges og blodtrykket sænkes.
Praktisk
Der gives 2 gus af 10 minutters varighed med 10 minutters pause mellem de 2 gus.
Når saunagusen er i gang, må andre ikke træde ind. Deltagere i saunagusen må naturligvis gerne træde ud, hvis det bliver for varmt.
Jo højere man sidder i saunaen - jo varmere er det.
Alle skal have et udleveret armbånd i informationen for at deltage i saunagus.
Vi anbefaler, at du efter saunagus køler dig selv ned. Eksempelvis ved at benytte luft eller den kølige bruser ved siden af saunaen.
HUSK at drikke rigeligt med vand både før og efter saunagusen samt et ekstra håndklæde til at sidde på.